Rejse

Man kan vælge forskellige måder at komme til Paziols på. Det afhænger til dels af hvor god tid vi har, dels hvad man finder mest bekvemt.

Man kan selv køre derned (se nedenfor) eller man kan flyve (se nedenfor)

Hvis man har god tid kan man jo tage sig god tid og opleve andre steder/ting undervejs. Vi har f.eks kombineret med et ophold i Paris og besøgt Disneyland med børnene, men der er selvfølgelig ingen grænser for, hvad man kan gøre.

Det kan selvfølgelig være rart at have sin egen bil med på turen, men hvis man kun har en uges ferie til rådighed, vil vi klart anbefale at flyve gerne

Fly

Det er muligt at flyve til forskellige lufthavne i området.

Fra Barcelona er der ca 2,5 timers kørsel. Der kan man komme til med direkte fly, enten fra Billund eller Kastrup

Fra Montpelier er der godt to timers kørsel. Her vil man dog oftest skulle skifte fly

Fra Toulouse der der også godt to timers kørsel

Bil

Fra den dansk/tyske grænse er der ca 1700 km bilkørsel. Vi kører oftest ned gennem Tyskland, krydser grænsen til Frankrig ved Mulhouse, kører til Lyon og sydpå herfra til Middelhavet som vi så følger Vestpå

Hvis man er flere som kører, er det muligt at køre igennem i et stræk, men vi anbefaler en overnatning i det sydlige Tyskland, hvor det er muligt at indlogere sig på et lokalt gasthoff til en fornuftig pris.

Alternativt kan man tage biltoget fra Hamburg til Lörrach på den tysk/schweiziske grænse. Der ankommer man om morgenen, og kan så bekvemt nå til Paziols samme dag